Det bedste hundefoder fra PetPro, webshop får kernefortælling og produkttekster

Nyt brand, behov for kernefortælling

Inden PetPro lancerede i foråret 2022, var udgangspunktet udelukkende deres kvalitetsprodukter.

De tilbyder blandt andet dyrefoder fra eget brand, Naturtro.

PetPro gør sig på et konkurrencepræget marked, så de var klar over, at de skulle skille sig ud. De skulle ikke bare være endnu en forhandler af hundefoder.

Behov for at finde den røde tråd

Det var vigtigt for PetPro, at kommende kunder ikke var i tvivl om, hvad de står for, og hvorfor de skal vælge PetPros og Naturtros produkter fremfor andres.

Deres behov for at differentiere sig lagde op til, at alt deres markedsføring skulle have en klar rød tråd.

Lige fra produktbeskrivelser og betalt annoncering til opslag på sociale medier og flyers.

Manglende kategori- og produktbeskrivelser

Som nævnt havde PetPro kun deres Naturtro-produkter, inden de lancerede deres webshop.

Til gengæld nærmede deres produktportefølje sig 200 produkter, så der var i den grad belæg for at komme i gang med at skrive.

Behov for at blive fundet på Google

Eftersom PetPro var helt nye i deres marked, var der et oplagt behov for at blive synliggjort.

Deres budskab, deres produkter og deres tilgang havde behov for at blive set af potentielle kunder.

Derfor var det uundgåeligt, at en søgeordsanalyse skulle inkluderes, da produktteksterne skulle udformes.

PetPro
PetPro
PetPro
PetPro
petpro
petpro

Workshop forud for kernefortælling

I arbejdet med PetPros kernefortælling startede vi med en workshop, hvor ejerne hos PetPro og Kjærup Kommunikation deltog.

I fællesskab fandt vi svar på, hvem PetPro henvender sig til, hvad de sælger, hvordan de adskiller sig, og hvorfor de sælger hundefoder.

Klarlægning af produkter, USP’er og målgruppe

Herefter udarbejdede vi en kernefortælling på hhv. 300 ord, 100 ord, samt tre små mindre budskaber, der præciserer, hvem kunden er, hvad produkterne kan, og hvordan det foregår i praksis.

Kernefortællingen understreger, hvordan PetPro selv er hundeejere, samt hvorfor de forstår vigtigheden af, at menneskets bedste ven har livskvalitet – hvilket starter med dens kost.

Dermed skabte vi fundamentet for al fremtidig kommunikation, som PetPro foretager sig på tværs af digitale platforme.

Udarbejdelse af indhold

Efter kernefortællingen kom på plads, gik vi i gang med at skrive indholdet til websitet.

Grundbudskaberne om kærlighed til hunden, kvalitetsfoder og sund kost er gennemgående i alle kategori- og produkttekster.

Men vi skulle selvfølgelig også gøre indholdet relevant for Google.

Udgangspunkt i søgeordsanalyse og kernefortælling

Derfor tog vi udgangspunkt i en søgeordsanalyse, der tog højde for hundefoder som helhed og PetPros produkter.

Vi inkluderede relevante søgeord, som:

✅ Hundemad
✅ Hundefoder
✅ BARF
✅ Tørfoder
✅ Sundt hundefoder

Dernæst blev teksterne også specifikke, eftersom de beskriver hvilken type hund, de forskellige produkter egner sig bedst til.

Skal vi også hjælpe dig?

Er du i tvivl om sociale medier, så kontakt os på +45 61 90 00 85 eller info@kkommunikation.dk