Måske har du oplevet frustration, når du klikker ind på en dårlig hjemmeside? Bemærker du nogensinde, når du er landet på en god hjemmeside? Læs nogle kloge ord om “den gode hjemmeside”.
Hvordan ser en god hjemmeside ud?
Definitionen på en god hjemmeside varierer og er derfor subjektiv. Man kan sige, at en god hjemmeside afhænger af virksomhedens behov. Den gode hjemmeside afhænger altså af virksomhedens størrelse, om man vil rangere højt på Google, og om man sælger produkter eller services.
Overskuelig opsætning og en tekst lige i skabet
De overordnede regler er dog, at hjemmesiden skal være responsiv, have en god og overskuelig opsætning, der gør den brugervenlig, og så skal teksten sidde lige i skabet.
Når man skal have opbygget sin hjemmeside, skal man selvfølgelig gøre forbrugerne klar over, hvad det er, man sælger. Man skal huske på ikke at tabe forbrugeren allerede ved første klik. Derfor er det vigtigt, at hjemmesiden er overskuelig og uden for mange flagrende effekter. Det forvirrer blot, mere end det gavner. Medmindre ens målgruppe er til den slags, selvfølgelig.
I dagens låge kommer Michael Bisgaard med sit bud på en god hjemmeside.
Michael Bisgaard om den gode hjemmeside
Michael Bisgaard er indehaver af Pikuseru, et digitalt bureau, og har således specialiseret sig i at udvikle hjemmesider. Michael udtaler således:
En god hjemmeside er, for virksomheder, lige så forskellige, som vi er som mennesker, netop fordi to virksomheder og deres vision og mission med deres hjemmeside ikke er ens.
En god hjemmeside er ikke god, bare fordi ejerne af virksomheden synes, at den er flot og indeholder flotte billeder.
En hjemmeside er god, hvis den formår at kommunikere og interagere med de besøgende på en måde, så de får besvaret de spørgsmål, de måtte have. Det kan fx være spørgsmålet om at finde et telefonnummer eller en adresse.
Det kan også være, at den besøgende får direkte lyst til at købe eller kontakte virksomheden, og dernæst måske købe noget af virksomheden. Derfor er den ”gode hjemmeside” altså forskellig fra virksomhed til virksomhed.
Hjemmeside og dit behov
Kort fortalt, er opsætningen af en hjemmeside afhængig af hvilket behov, man som virksomhed har. Hvis du er i tvivl om, hvilket behov din virksomhed har, så er du velkommen til at kontakte Kjærup Kommunikation. Læs med i morgen, hvor vi endnu engang får besøg af en ekspert.