Facebook er kommet for at blive. Video er kommet for at blive. Hvordan fungerer de to ting egentlig sammen? Læs med, når Anders Krigslund deler ud af guldkorn om Facebook og video.
Video på Facebook når længere ud
Som Jeppe Rahbek snakkede om d. 1. december, er video marketing et sikkert hit i disse dage. Dette gælder især på mediet Facebook, hvor videoer ofte opnår mere eksponering end billeder. Derfor er det vigtigt at tænke på video, når man påtænker sig at bruge Facebook som markedsføringsplatform.
Selvom Facebook har gjort det nemt at poste en video, skal du selv gøre benarbejdet. Hvis ikke din video fænger hos publikum indenfor de 2 første sekunder, så er de hurtigt videre.
Anders Krigslund gør os klogere på, hvad man blandt andet kan opnå gennem videomarkedsføring.
Anders Krigslund skaber brand awareness
Til dagligt driver Anders Krigslund Kriger Media, som producerer video content til virksomheder. I sit arbejde har Anders især fokus på at fortælle den gode historie, hvorfor han lader sig inspirere af dokumentargenren. Læs, hvad han siger om Facebook og video content.
Video som våben
Det er ikke nogen hemmelighed, at video ofte bliver anset som det ultimative våben i dit marketingarsenal. En af fælderne ved brugen af video i digital marketing er ofte intentionen bag det.
Rigtig mange ser video som et konverteringsværktøj, hvor jeg personligt ser et langt større potentiale i brugen af video som et værktøj til at skabe brand awareness vha. tillidsskabende storytelling.
Ikke blot et quick fix
Vi lever i en digital tidsalder, hvor vi bliver udsat for tusindvis af reklamer hver dag – og samtidig skal vi konkurrere mod kattevideoer på Facebook.
Derfor skal din brug af videoer ikke blot blive et quick fix – det skal være gennemtænkt, veleksekveret og tale til dit kundesegment. Dét er magien ved videoer og storytelling på Facebook.
– Anders Krigslund
Du kan også læse vores guide til en video ved at klikke lige her.
Lav din video til Facebook nu
Vi håber, at du er blevet inspireret til at bruge videomarkedsføring på Facebook som et tillidsskabende værktøj, der kan skabe brand awareness for din virksomhed. Du er velkommen til at kontakte Kjærup Kommunikation, hvis du søger rådgivning til markedsføring. I morgen kan du læse om LinkedIn adfærd.