Hvad søger du hjælp til hos en tekstforfatter?
Kreativitet er en god egenskab, hvis din virksomhed skal skille sig ud, og tekstforfatteren skal selvfølgelig være en skarp formidler.
Jo bevares, men hvad har din virksomhed EGENTLIG brug for?
Er du stadig i vildrede over det spørgsmål på trods af din omfattende research?
Så er du kommet til det rette sted!
Dette blogindlæg griber det hele an fra en pragmatisk vinkel.
Du får eksempler på forskellige virksomheder, der har forskellige behov for en tekstforfatter.
OBS: Orker du ikke læse dette blogindlæg, kan du se vores store guide til at samarbejde med en tekstforfatter.
3 hypotetiske men konkrete cases
Værd at vide: Eksemplerne er hypotetiske, og du bør have in mente, at de ikke vil passe 100 % på dig, selvom din virksomhed muligvis minder om casen.
Uagtet din branche og virksomhed er der mange faktorer, der spiller ind. Også for mange til at vi kan sætte dig i en kasse på den måde.
Dog kan du lade dig inspirere af vores eksempler, når du skal finde din næste tekstforfatter.
1. Den store entreprenørvirksomhed
Formål:
Employer branding og den gode fortælling. Entreprenørvirksomheden vil sprede budskabet om den stærke medarbejderkultur, der er hos dem. Samtidig vil de skabe en mere jordnær forbindelse til deres kunder ved at fortælle den eventyrlige historie om deres virksomheds rejse.
Med dette formål menes der, at du ønsker at invitere potentielle medarbejdere og kunder ind ‘bag kulissen’.
Forestil dig, at du driver en stor entreprenørvirksomhed.
Du vil styrke dit employer brand*, og dermed sprede budskabet om hvor fantastisk en arbejdsplads, du har.
Du ønsker også at inddrage din kernefortælling i indholdet. Din virksomhed er nemlig baseret på jordnære og stolte traditioner.
Generelt ønsker du at skabe en hjertevarm fortælling, der er baseret på dine gode værdier, din stærke medarbejderkultur og din historie.
*En virksomheds indsats for at markedsføre sig selv som en attraktiv arbejdsplads.
Tekstforfatter med kendskab til det lokale
For at din jordnære forbindelse bliver afspejlet i dit indhold på bedst mulig vis, vil en lokal tekstforfatter være at foretrække.
For den lokale kender til kulturen, historien, dialekten (ja, det kan også komme til udtryk på skrift).
En lokal tekstforfatter vil typisk bedst vide, hvilke knapper der skal trykkes på for, at din fortælling får den bedste modtagelse.
Der er større risiko for misforståelser i kommunikationen, hvis den kulturelle afstand er for stor.
Tekstforfatter med fokus på relationen
Det er særligt vigtigt, at din tekstforfatter investerer i at dyrke jeres relation.
Indholdet vil hurtigt komme til at lyde overfladisk og generisk, hvis ikke tekstforfatteren kommer 100% ind under huden på dig.
De sproglige kundskaber er knap så vigtige
Hvordan skaber du den jordnær forbindelse, du har som formål i din kommunikation? Det er ikke ved at bruge akademiske ord og vendinger.
Talesprog og lægmandssprog giver til gengæld en fornemmelse af, at du og dine kunder er ‘ens’
Læseren skal kunne mærke dig gennem skærmen. Din kommunikation skal fremstå autentisk.
Derfor er det din opgave at finde en tekstforfatter, der forstår, hvilken tone målgruppen kan forene sig med.
Virksomheder med lignende behov
Andre håndværkere, mindre butikker og foreninger.
Generelt: Hvis din ydelse/produkt er centreret omkring ét eller få lokale fællesskaber, passer casen formentlig ganske godt på dig.
2. Advokatfirmaet
Formål:
Brandværdi, tillid og formidling af viden. Advokatfirmaet ønsker at styrke sit brand og troværdighed overfor potentielle kunder, nuværende kunder og samarbejdspartnere.
Med dette formål menes der, at du ønsker at stedfaste din position i markedet.
Forestil dig, at du driver advokatfirma.
I det moderne samfund er troværdighed et af kundens vigtigste parametre, når der skal vælges leverandør.
Men der er ikke ret mange virksomheder, hvor troværdighed har dén betydning, som det har for dig som advokatfirma.
I dag lever de fleste mere eller mindre indirekte af deres ekspertise. Men du?
Du lever altså DIREKTE af din ekspertise. Det er selve dit produkt.
Det er din troværdighed og ekspertise, kunden køber ind på.
Derfor skal det også være dit altoverskyggende formål med dit indhold.
Hvem kan formidle din viden, så alle kan forstå det?
At opbygge troværdighed gennem dit indhold bør derfor være målet. Måden, du gør det på, er sådan set også ganske ligetil:
- Del ud af din viden.
Men ikke som når du lige prikker sidemanden på skulderen, og I snakker i fagtermer, kun I forstår.
Dine kunder er ikke eksperter på området. De har ikke læst 1700 bøger indenfor jura.
En tekstforfatter, der kan oversætte købelovens §47 til forståeligt dansk er det, du leder efter.
Eksempel fra den virkelige verden
McKinsey er et glimrende eksempel på en virksomhed, der har brugt indhold til at styrke deres brand og troværdighed.
De deler ud af deres indsigt på deres hjemmeside og sociale medier, og forklarer det så enhver kan forstå det.
De forsøger ikke at sælge dig noget.
De presser ikke noget ned over hovedet på dig. Deres intention er simpelthen bare at stille dig klogere på emnet.
Og hvis der er noget, der øger din troværdighed…
… så er det, når du deler ud af din viden uden nogen forventning om noget til gengæld.
Eksempler på virksomheder med lignende behov
Andre konsulentfirmaer såsom investeringsrådgivere, ingeniører eller ejendomsrådgivere. Andre eksempler kunne være arkitekter, IT-konsulenter og rekrutteringsbureauer.
Generelt alle virksomheder, der beskæftiger sig indenfor komplekse områder rent fagligt.
3. Den kække dreng i klassen
Formål:
Positionering og differentiering fra konkurrenter. Webshoppen ønsker at skille sig ud i et marked, hvor der er høj konkurrence – med pris som det primære konkurrenceparameter.
Med dette formål menes der, at du ønsker at potentielle kunder tager stilling til dit brand.
Forestil dig, at du driver en virksomhed, der sælger almindelige T-shirts.
Kunden kan vælge mellem nogle forudbestemte motiver. Specialdesignet print er også muligt ved over 500 ordrer.
Du sælger et meget basalt produkt, der som udgangspunkt ikke adskiller sig ret meget fra konkurrenterne. I princippet kan alle starte sin egen forretning og sælge T-shirts med print.
Du har brug for at differentiere dig
For at differentiere dig har du brug for noget, der kan få kunder i biksen.
Du kunne skrue prisen helt i bund, men så bliver det sværere at tjene penge.
Du kunne også vælge at bruge humor og give lidt kant til dit indhold. Og hvis du ellers ikke tager dig selv så alvorligt, og målgruppen er i samme bås…
… Ja, så kan du altså virkelig komme langt, hvis du rammer plet.
Hvem forstår din og din målgruppes humor bedst?
Hvordan din humor bliver modtaget, afhænger først og fremmest af, om selve indholdet stemmer overens med målgruppens humor. Men det afhænger også i høj grad formidlingen, konteksten og timingen.
Ofte er det de helt små ting, der afgør, om det bliver en succes eller en fiasko.
Derfor kræver det en helt særlig indsigt i din målgruppe.
Du bør derfor have et særligt fokus på at finde en tekstforfatter, der følger tidens ånd rent humormæssigt.
Kreativ tekstforfatter
Det er ekstremt vigtigt, at din tekstforfatter er kreativ.
For når det kommer til humor, er der ikke nogen facitliste. Og hvis du bliver lige lovlig meget inspireret af andet materiale, får du det også at høre.
Tekstforfatteren skal være dygtig til at udpege de relaterbare situationer fra hverdagen, som målgruppen kan nikke genkendende til.
Samtidig skal vedkommende kunne oversætte situationen gennem skærmen. Det er ikke let. Og det stiller høje krav til kreativiteten.
Eksempel fra den virkelige verden
Stylepit er gået all-in på humoren, der er deres primære drivkraft bag deres indhold på de sociale medier.
Virksomheden tager udgangspunkt i hverdagssituationer, hvor mange af os tager irrationelle beslutninger.
Eksempelvis her:
Stylepits brand tager ikke skade af denne humoristiske måde at kommunikere på.
Tværtimod, skaber de en relaterbar forbindelse til kunden.
De skaber deres eget udtryk, der adskiller sig fra konkurrenterne.
Humoren går rent ind hos den unge målgruppe, som reagerer ved at like, kommentere og dele opslagene.
Andre virksomheder med lignende behov
Det siger sig selv, at denne case er henvendt til dem, der gerne vil inddrage humor i deres kommunikation.
Som i eksemplet ovenfor, vil det typisk være virksomheder, der ikke tager sig selv så alvorligt, og hvor brandet ikke tager skade af en humørfyldt tilgang.
Det gælder brancher, hvor det er svært adskille virksomhederne fra hinanden. Humor kan også have en god effekt, hvis du sælger et lidt ‘kedeligt’ produkt.
Men pas på. Hvis det skader din troværdighed, er det ikke vejen frem.
Vigtigt at huske på, når du leder efter en tekstforfatter
Søgningen efter en tekstforfatter er ikke en one-size-fits-all model.
Den type indhold, nabovirksomheden har succes med, virker nødvendigvis ikke for dig.
Anbefalingerne er lavet på baggrund af generaliseringer fra cases i den virkelige verden. Vi håber, det har givet nyt liv til din research.