Employee advocacy – Branding gennem medarbejdere

Employee advocacy aske og thomas
Læs hvordan du kan brande din virksomhed gennem dine medarbejdere.

Win-win for virksomhed og medarbejder

Få et stærkt brand og øget synlighed ved brug af employee advocacy som marketingstrategi. Employee advocacy, eller medarbejderfortalelse, som det hedder på dansk, kan gavne både medarbejder og virksomhed. Her er der tale om en strategi, hvor medarbejderen bruger sit personlige brand til at spille sin arbejdsgiver stærk. På samme måde kan virksomheden sætte medarbejderen i et godt lys. Det bliver hurtigt en win-win situation, hvis man benytter strategien korrekt. Hvor skal strategien benyttes? Her anbefaler vi – som marketingbureau – LinkedIn, som et oplagt medie.

Hvorfor employee advocacy?

Som kort introduceret gavner marketingstrategien både medarbejder og virksomhed, da kendskabsgraden til begge af disse øges. På længere sigt er en høj kendskabsgrad grad vigtig, da det kan resultere i øget salg af produkter eller services. Argumentet for at employee advocacy virker, er at vi mennesker stoler mindre på budskaber udsendt fra virksomheder, end vi stoler på budskaber fra individuelle personer. Vi lader os altså ikke forføre, på samme måde som tidligere, af virksomheders reklamer og tilbud, men sætter i stedet vores lid til andre forbrugere og ligestillede personer.

Netværk på de sociale medier

Derudover så er employee advocacy en fremragende måde at ’netværke’ på, på de sociale medier. Der er altså mulighed for at pleje relationer online samtidig med, at I kan få feedback – både ris og ros – få øget viden om målgrupper, og interagere med jeres netværk. Alt sammen sker igennem medarbejdere, som agerer som fortalere og repræsentanter for virksomheden.

 

Følg de gode råd for employee advocacy:

  1. Vær tydelig omkring interne værdier
  2. Opsæt regelsæt og retningslinjer
  3. Vælg nøglepersoner til de sociale medier
  4. Lav en strategi
  5. Sørg for at differentiere indholdet
  6. Giv en belønning til top-performer
  7. Mål effekten af jeres tiltag

1. Vær tydelig omkring de interne værdier – fx igennem marketing eller andre kulturtiltag

Der må ikke være nogen tvivl fra medarbejderens side, når han eller hun skal ytre sig og brande sig på vegne af virksomheden. Derfor skal medarbejderen være klædt på fra top til tå mht. interne værdier, normale procedurer, målsætninger, mission og vision. Hvis ikke medarbejderen er klar over disse interne elementer, kan medarbejderen komme til at sende et forkert billede af virksomheden. Det ønsker hverken du som leder eller medarbejderen selv. Derfor – klæd medarbejderen godt på.

2. Opsæt et regelsæt og retningslinjer for medarbejderen til best practice på sociale medier

Det er en rigtig god idé, hvis du som virksomhed leverer en manual eller et informationsdokument, der beskriver, hvordan medarbejderne skal opføre og begå sig på de sociale medier. Hvis du har egen virksomhed, eller er CEO, så har du garanteret en klar idé om, hvordan virksomhedens brand skal være. Derfor skal du sørge for, at dine medarbejdere er klar over dette brand, og hvordan det skal fremstå. Derudover skal der være klare retningslinjer for, hvad medarbejdere må snakke om, og hvad de ikke må snakke om. Medarbejderne skal også være klar til at interagere med personer, der kommenterer på opslagene. Her skal der også tages højde for guidelines til at svare på negative kommentarer. Derfor skal de klædes på med viden, så de ikke udtaler sig forkert, da det smitter negativt af på virksomheden.

3. Vælg nøglepersoner til at tage teten på de sociale medier

Det er vigtigt at have nogle gode brandambassadører, altså nogle fortalere for virksomheden, som går forrest, når det gælder sociale medier og employee advocacy. Vælg gerne de personer, der skal tage teten i virksomhedens færden på de sociale medier. Alle mennesker er jo forskellige, så måske de mere ekstroverte typer skal vælges til at poste mest fra deres personlige profiler. En ting som er vigtig at huske, er, at du som virksomhedsejer, CEO eller leder bør være én af dem, der går forrest. På den måde er du både et godt forbillede for medarbejderne, men udnytter med garanti også dit eget netværk mest optimalt.

4. Lav en strategi for virksomhedens employee advocacy

Inden du påbegynder employee advocacy som et marketinginitiativ, er det på sin plads at lave en strategi. Denne strategi kan indeholde mange ting, men undlad ikke at inddrage:
• Plan over handlinger
• Differentieret content marketing
• Målsætninger

Hvad angår målsætninger, er der mange forskellige mål, som I kan stræbe efter. Her er nogle eksempler:
• Gå efter at få mere synlighed og øget kendskabsgrad til virksomheden
• Forsøg at påvirke andres holdning til virksomheden i en positiv retning
• Generér leads til virksomheden
• Forøg trafikken til virksomhedens website
• Opnå direkte konverteringer – heriblandt salg eller tilmeldinger på information
• Få spændende ansøgninger fra potentielle nye medarbejder

5. Sørg for at differentiere jeres content på de sociale medier

Dette råd kommer lidt i forlængelse af dét at have en handlingsplan. Det er nemlig vigtigt, at I, både du som ansvarlig og medarbejderne, har en handlingsplan, hvor I konkret beskriver ’hvad’, ’hvorfor’, ’hvornår’ og ’hvilket indhold’ I vil poste. På den måde er der en konkret ramme for, hvad I skal gøre, og I har mulighed for at planlægge omkring dette opslag. Her er et eksempel på, hvordan I kan planlægge og differentiere indhold på LinkedIn. Bemærk venligst at de nedenstående eksempler er fiktive:

Hvis du savner en konkret plan, kan du kontakte Kjærup Kommunikation og blive klogere på marketing.

 

6. Giv en belønning til jeres ’top-performer’

Uanset hvilke målsætninger der er sat for virksomheden, så er det altid motiverende, hvis der er en belønning, når målet nås. Belønning kan gives til den person, der har generet flest leads via sine aktiviteter. Hvis målet med jeres employee advocacy er at øge synligheden, kan belønningen gå til den, som er blevet set mest gennem sine opslag den seneste måned. Alt dette kan aflæses ud fra data på LinkedIn. Du vælger selvfølgelig selv, hvordan belønning skal foregå.

7. Mål effekten af jeres tiltag

I forlængelse af jeres målsætninger for jeres employee advocacy, skal der måles på, om det, I gør, rent faktisk også virker. Hold derfor jeres mål op med det, som I har præsteret. Er der plads til forbedringer? Hvad kan I gøre anderledes eller bedre, og hvordan kan I optimere jeres performance? Der er næsten ingen grænser for, hvor meget I kan vende og dreje ift. jeres performance, så sørg for at have klare parametre, I vil måle på, og hold jer så til disse. Sørg for at holde humøret højt blandt medarbejderne, når effektiviteten måles. Det kan tage tid og kræfter, før man finder den rette opskrift på medarbejderfortalelse på LinkedIn. Vigtigst af alt er, at det ikke bliver en hæmsko eller et negativt tiltag for medarbejderne.

Hvis du blev inspireret af dette blogindlæg, kan du også læse om personlig branding på LinkedIn lige her.

Klædt på til employee advocacy

Vi håber, at dette indlæg kan klæde jeres virksomhed på, når I vil brande jer gennem jeres medarbejdere. Vi hjælper gerne med rådgivning og eksekvering af employee advocacy på LinkedIn. Tøv ikke med at kontakte Kjærup Kommunikation for at få en uforpligtende snak.

Følg gerne med på Facebook og LinkedIn.

Indlægget er skrevet af Thomas Padfield og Aske Kjærup.

Kjærup Kommunikation