Dagens låge byder på endnu en fortælling om videomarkedsføring. Faktisk giver vi en lille guide til, hvordan du selv kan skyde en god video. Vi prøver hvert fald. Selvom Kjærup Kommunikation ikke laver storslåede og flamboyante film selv, udarbejdes og rådgives der jævnligt i udformning af video. En video er trods alt godt content til de sociale medier. Det snakkede Jeppe Rahbek om d. 1. december.
Videomarkedsføring ved Kjærup Kommunikation
Som kort nævnt, kreerer Kjærup Kommunikation en smule video content. Dog skal det siges, at vi her har at gøre med videoer, der skydes med mobilkamera. Dét kan også noget. Faktisk opleves der større interaktion med videoer end med billeder på sociale medier. Den sang har vi sunget før, så der skal vi ikke bevæge os hen. I stedet vil vi nu præsentere nogle nemme regler, som er værd at huske på, når man skyder video.
Guide til en god video
Hvis man er ny indenfor videomarkedsføring, kommer her en miniguide til, hvad man skal tænke over, inden man kaster sig ud i at producere video. Der er nemlig vigtige elementer, som er gode at have in mente.
1. Formålet med videoen
Målet er vigtigt i forhold til, hvad det lige præcis er, man vil opnå med sin videomarkedsføring. Vil man gøre opmærksom på sit produkt og opnå et salg, vil man sprede et budskab om et vigtigt emne, eller vil man eksponeres helt vildt? Vi anbefaler, at du har et konkret formål, når du laver videomarkedsføring.
2. Hvilket budskab vil man sende med sin video?
Budskabet er dét, man vil fortælle via sin video. Her kan man opbygge storytelling omkring virksomheden eller produktet. Budskabet skal være simpelt, og man skal kunne ramme plet i forhold til sin målgruppe, ellers er der risiko for, at videoen falder til jorden. Hvis man leverer et præcist budskab, vil målgruppen højst sandsynlig følge med. Dog er der ingen garantier i marketing, desværre.
3. Hvilke platforme skal man bruge?
Når man har produceret sin video, skal man overveje hvilke platforme, der skal benyttes for at ramme målgruppen. Man skal kigge på, hvilke platforme ens målgruppe benytter sig af, overveje ens virksomheds aktivitet på disse platforme, og om videoen passer til disse. Sørg også gerne for at redigere videoens format, så den både passer som annonce, story og til web.
4. Udførelse af video
Udførelsen handler om selve produktionen af videoen, og hvilke elementer, der skal indgå i den. Det er vigtigt at lave en plan, så man får alle punkter med, og man overholder sin tidsplan. Sørg for at sætte god tid af, når videoen skal skydes. Er man på begynderniveau, kan det nemlig tage længere tid, end man lige tror i første omgang.
OBS: Læs også “Undertekster til video på sociale medier” og “Video marketing, hvorfor?”.
Video, kort og kontant
Det var fire meget korte, men, forhåbentlig, værdifulde råd om, hvad du skal tænke over, når du laver videomarkedsføring. Der er selvfølgelig mange andre elementer, som skal tænkes med i processen. Mon ikke vi kommer ind på dem en anden god gang. Hvis du mangler rådgivning indenfor markedsføring, er du altid velkommen til at kontakte Kjærup Kommunikation. Læs med i morgen, hvor vi snakker om LinkedIn endnu engang.