Hos KNN Energirådgivning hjælper de både private og virksomheder med at optimere på deres energiforbrug. Læs om vores samarbejde om LinkedIn og tekstforfatning.
Det nordjyske energirådgivningshus havde allerede en hjemmeside, da samarbejdet begyndte. De var bare ikke tilfredse med den.
Teksterne var svære at forstå, og de talte ikke med deres egen stemme. Samtidig bar deres kommunikation præg af mange faglige udtryk, som gør sig gældende i branchen, men de var ikke til nogen nytte for den ideelle modtager.
Derfor stod KNN Energirådgivning overfor en relancering af deres hjemmeside.
Sideløbende har KNN Energirådgivning skulle brande sig overfor potentielle erhvervskunder.
Én ting er at blive anbefalet mund til mund, når de hjælper og rådgiver private, men det er noget andet at få foden indenfor hos virksomhederne.
Derfor måtte vi tænke platform, indhold og ambassadør.
Alt sammen noget, der rimer på LinkedIn.
Lige så vel som du stiller krav til mig, stiller jeg krav til dig og din virksomhed. Sådan bliver resultatet bedst. Og resultatet skal være bedre for dig, end det er for mig.
Aske Kjærup Pedersen
Indehaver og kommunikationsspecialist
For at kommunikere KNN Energirådgivnings værdier og kernekompetencer ud, startede jeg med et dybdegående interview.
Her fik vi klarlagt tone of voice, som skulle være gennemgående på hele hjemmesiden.
Dernæst lavede vi en begrebsafklaring, hvor vi oversatte svære faglige begreber til letforståeligt sprog.
Efterfølgende blev samtlige landingssider skrevet i et dynamisk og engagerende sprog, som skaber læselyst hos modtageren.
Angående den digitale tilstedeværelse har KNN Energirådgivning og Direktør, Niclas Rieper, været kontinuerligt synlige på LinkedIn de seneste 5 år.
Niclas er et oplagt talerør for virksomheden udadtil, kvag sin rolle, og vi har ageret ghostwriter for Niclas og KNN Energirådgivning.
På den måde har han ikke skulle gøre meget, når det kommer til branding, eksponering og øget kendskabsgrad af sin virksomhed.
“Fantastisk team med rigtig gode skrivekundskaber.
Kjærup Kommunikation tager selv initiativ til, hvordan de skal markedsføre vores virksomhed, og vi er i tæt dialog med den reaktive medarbejder i virksomheden.
Kan varmt anbefales som samarbejdspartner, om end det er kernefortællinger, LinkedIn eller generelt marketing og tekster.”
Siden 2018 har jeg specialiseret mig indenfor LinkedIn. Jeg har undervist og skrevet for mere end 100 virksomhedsejere, direktører, selvstændige og CEO’er.
Et personligt forhold til kunder vægtes højt, og din brancheviden og dit input bliver hørt.
Aske Kjærup Pedersen
Indehaver og kommunikationsspecialist