AB Kransystem

Med produktionsvirksomheder som primært segment leverer og servicerer AB Kransystem ABUS-kraner. Læs, hvordan jeg har hjulpet dem med digital marketing.

Udfordringen

Da AB Kransystem kom til mig, havde de allerede forsøgt at opbygge en digital tilstedeværelse med et andet bureau, men uden det ønskede resultat.

De havde en visuelt flot hjemmeside, men der manglede en rød tråd i kommunikationen.

Samtidig var virksomheden til stede på sociale medier, men ikke aktiv.

Når man leverer og servicerer store kraner, træffer kunderne ikke beslutningen fra den ene dag til den anden.

Købsrejsen er lang og består af mange kontaktflader.

Derfor var der behov for at gøre AB Kransystem mere synlig og tilgængelig gennem hele kunderejsen.

Samtidig var der et ønske om at skabe mere salg hos eksisterende kunder.

Skal jeg også hjælpe dig?

Lige så vel som du stiller krav til mig, stiller jeg krav til dig og din virksomhed. Sådan bliver resultatet bedst. Og resultatet skal være bedre for dig, end det er for mig.

Aske Kjærup Pedersen
Indehaver og kommunikationsspecialist

Løsning

Samarbejdet begyndte med en gennemskrivning af AB Kransystems kommunikation på hjemmesiden.

Her skabte jeg en tydeligere rød tråd og arbejdede med tekster, der engagerer læseren og opfordrer til handling.

En klar strategi for LinkedIn

Derefter lagde jeg en contentstrategi for AB Kransystem.

LinkedIn er platformen, hvor virksomheden kan nå relevante beslutningstagere.

Med en klar strategi blev der skabt et bedre fundament for arbejdet med organiske opslag og betalt annoncering.

Kombinationen gør det muligt for AB Kransystem at kommunikere til både målgruppen og deres eksisterende netværk.

E mail marketing og Google Ads

Samarbejdet blev siden udvidet med e-mail marketing, hvor jeg opsatte et velkomstflow.

Derudover fandt jeg den rette Google Ads partner til AB Kransystem.

Hvorfor vælge Kjærup Kommunikation?

Siden 2018 har jeg specialiseret mig indenfor LinkedIn. Jeg har undervist og skrevet for mere end 100 virksomhedsejere, direktører, selvstændige og CEO’er.

Et personligt forhold til kunder vægtes højt, og din brancheviden og dit input bliver hørt.

Aske Kjærup Pedersen
Indehaver og kommunikationsspecialist

Aske fra Kjærup Kommunikation