Teksterne skal skrives. Hvem skal gøre det?

Hyr en tekstforfatter

Betaler det sig at hyre en tekstforfatter?

Det er det helt store spørgsmål, som mange ønsker svar på.

Men det er også det spørgsmål, som virker til at have mange løse ender…

Hvordan skal jeg kunne vide, om jeg har brug for en tekstforfatter?… Det er et spørgsmål, vi tit hører rundt omkring i krogene.

For vil udgifterne til tekstforfatteren tjene sig selv ind igen? Ja, hvordan finder du ud af det?

Det spørgsmål forsøger vi at komme et svar nærmere i dette blogindlæg. Læs med, og bliv klogere.

 


En tekstforfatter er måske ikke det rigtige for dig

Nej, vi har ikke fået solstik. Hvorfor siger vi så, at du muligvis ikke har brug for os?

Vil vi ikke tjene penge?

Jo. Men sandheden er, at det ikke er alle virksomheder, der er bedst tjent med at få en tekstforfatters hjælp.

Vi er heller ikke interesseret i at tømme sparegrise, hvis vi ikke kan fylde den op igen på sigt.

For vi tekstforfattere lever af, at vores kunder kan høste frugterne af vores arbejde. Derfor skal det give mening for din virksomhed, lige så meget som det giver mening for os.

Et samarbejde går begge veje.

Apropos samarbejde. Læs vores store guide til at samarbejde med en ekstern tekstforfatter. 

1. Har du styr på det kommunikative fundament?

Driver du en B2B-virksomhed? Sælger du timer eller produkter? Hvorfor eksisterer din virksomhed, og hvem er modtageren af jeres produkt?

Disse overvejelser, samt mange andre, bør du afklare, inden du spidser blyanten og starter arbejdet med at markedsføre dig.

Med andre ord skal du have klarlagt din kernefortælling, inden du begynder din eksterne kommunikation.

Som virksomhed vil du helt sikkert fremstå troværdig, og det skal du gøre, samtidig med at du fanger opmærksomheden hos nye kunder.

Det kan være en svær øvelse.

Tekstforfatter og betaling

2. Er du dygtig til at skrive? 

Når du først har styr på fundamentet, kommer eksekveringen af din eksterne kommunikation.

Apropos troværdig, kan det nemt sende utroværdige signaler, hvis dine opslag, annoncer og blogindlæg er fyldt med stavefejl og kringlede formuleringer.

Skrivefærdigheder ud over det sædvanlige er slet ikke nødvendige, men det basale skal gerne være på plads.

Modtageren af din marketing danner sig et indtryk på baggrund af dine tekster, dine visuelle identitet, dit logo og dine videoer.

Derfor skal du gøre op med dig selv, om du har kompetencerne til at løfte det skriftlige arbejde selv.

3. Hvor skaber du mest værdi?

Når du overvejer, om en tekstforfatter er det rette for din virksomhed, er det ikke kun et spørgsmål om en kortsigtet investering.

Ej heller er det kun et spørgsmål, om du kan gøre det bedre.

Det handler også om et tredje, ofte glemt, parameter. Tid og værdiskabelse.

Lad os sige, at du driver en B2B-virksomhed, der er afhængig af salg og produktion.

Jeres team skaber ret flotte resultater gennem det, I er bedst til. Jeres produkt.

Derfor er det spild af ressourcer, at I internt skal afsætte tid og penge til at lave jeres marketing og skriftlige kommunikation.

I den ligning skal du samtidig kigge på alternativerne.

  • Hvor meget bedre/dårligere vil det gå, hvis en tekstforfatter udfører jeres marketing?
  • Hvor meget bedre/dårligere vil det gå, hvis din kollega skal løfte opgaven?

OBS: Læs også vores blogindlæg omhandlende tekstforfatning og godt indhold.

Tid er penge

4. Spørgsmålet om penge

Er der nogen, der gider at nævne elefanten i rummet?

Ja, nu kan den vist ikke strækkes længere. Lad os italesætte spørgsmålet om penge.

Det er garanteret et af dine spørgsmål, når du overvejer en tekstforfatter til at producere dit indhold.

Lad os gøre det klart.

At producere og udgive indhold er en langsigtet investering.

Din investering i en tekstforfatter giver ikke nødvendigvis afkast efter 14 dage.

Det afhænger selvfølgelig også af, om du har valgt en push eller pull strategi.

Har du valgt en pull strategi, kan der gå en hel del tid, før du ser effekten.

Men stille og roligt får du opbygget et fundament. Det ruster dig mod svære tider, og du skaber dig selv et brand.

Og brandværdi kan modstå selv de hårdeste kriser.

Men du skal have ‘råd’ på den korte bane også. Kan du lægge x-antal kroner til side hver måned, og samtidig være i stand til at køre forretningen videre som før?

Aske Kjærup Pedersen

Det værste du kan gøre, et ikke at gøre noget

Vi håber, du er blevet klogere på, om du bør søge hjælp fra en ekstern tekstforfatter, eller om du selv bør stå for din online tilstedeværelse. En ting er i hvert fald sikkert…

… du skal have en online tilstedeværelse. Der hersker efterhånden ingen tvivl om vigtigheden af din synlighed og kvalitet online.

Og det kan en tekstforfatter hjælpe dig med.

Hyr en tekstforfatter eller ej. Er du blevet klogere på, om du skal hyre en ekstern tekstforfatter?

Hvis du stadigvæk sidder med spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.

Kontakt os via mail: Klik her.

Se vores ​LinkedIn​, vores ​Facebook​, eller vores ​Instagram​.

Kjærup Kommunikation