Kan man planlægge opslag på LinkedIn?

Planlægningsværktøjer til LinkedIn

Planlæg dine LinkedIn opslag

LinkedIn er i den grad et medie med vokseværk. Vi ser flere og flere eksempler på privatpersoner, som vælger at bruge deres private LinkedIn profil som en markedsføringskanal – med fokus på personlig branding og som brandambassadører.

Læs også: Sådan brander du dig på LinkedIn

Vi oplever også i stigende grad virksomheder, som ønsker at sprede deres budskab, ekspertviden, dele nyheder om produkter, medarbejdere eller samarbejder – som en del i deres markedsføring.

Vigtigt for begge er, at en LinkedIn profil, som bruges i markedsføringsregi, kræver indhold – regelmæssigt indhold.

Top-3 bedste planlægningsværktøjer til LinkedIn:

  1. Publer.io
  2. SocialPilot.co
  3. Hootesuite.com

OBS: Vil du lære at brande dig gennem din personlige LinkedIn profil, så tilmeld dig vores kursus d. 25. maj i Aalborg.

Hvornår skal jeg poste mine LinkedIn opslag?

Hvornår er det bedste tidspunkt at poste på LinkedIn? Svaret er, at du skal poste dine indlæg, når din målgruppe er online. Dan dig et indtryk af, hvornår der er mest interaktion, og post da dine indlæg.

Er det i de tidlige morgentimer, i løbet af dagen eller om aftenen? Så er det der, du skal poste. MEN hvad, hvis du står i morgenbadet eller sidder midt i aftensmaden, når det er bedst at poste?

I en travl hverdag har deadlines det med at skride. Også de deadlines, der er sat for, hvornår et LinkedIn opslag skal postes.

Med planlægningsværktøjer kan du poste på alle timer af døgnet – også mens du nyder en aftensmad, som stadig er varm.

Læs også: LinkedIn plan

Sådan effektiviserer du din aktivitet på LinkedIn

Undgå at misse at poste et opslag ved at planlægge det i forvejen med et planlægningsværktøj. Brug din tid effektivt! Planlæg flere opslag på én gang, og sikre at din LinkedIn profil har regelmæssigt indhold i den bedste sendetid.

Top-3 planlægningsværktøjer til LinkedIn opslag

Hos Kjærup Kommunikation arbejder vi blandt andet med organisk indhold på LinkedIn. Vi varetager både personlig branding og branding på virksomhedssider. Vi ved derfor, hvor vigtigt indhold er for en aktiv LinkedIn profil – og hvor vigtig god planlægning er.

Læs også: Planlæg dit indhold til LinkedIn

Planlæg dine LinkedIn opslag med et planlægningsværktøj

Da LinkedIn endnu ikke har sin egen planlægningsfunktion, som f.eks. Facebook har kreatørstudie (businesssuite), har vi herunder samlet en oversigt – i rangerende rækkefølge – over tre alternative planlægningssoftwares, som du kan bruge til at planlægge dine indlæg på LinkedIn.

1. Publer.io

Planlæg dine LinkedIn opslag med Publer.io. Her har du et planlægningsværktøj, som er lige til at gå til. Brugervenligt, overskueligt – og med en masse gode integrationer. Der findes både en fantastisk gratisversion, eller man kan tilkøbe sig forskellige abonnementsløsninger, hvis man ønsker flere features.

Planlæg dine LinkedIn opslag med Publer.io

De bedste funktioner i Publer.io

At tilføje billeder, video eller grafik til et opslag, bliver ikke lettere end med Publer. Der er både integreret Google Drive, Dropbox, OneDrive og Unsplash. Du kan tilføje filer manuelt eller direkte fra URL’er. Og så er det muligt at kreere grafisk materiale og overføre direkte fra både Canva og crello.

Planlæg dine opslag med omhu

Når du planlægger dine opslag, sker det i dansk tid, så du undgår forvirring over AM/PM.

Du kan vælge at planlægge dine post med manuelle datoer og tidspunkter, eller du kan opstille specifikke udgivelsestider for dine post – f.eks. torsdage kl. 08.19.

Du kan ligeledes vælge om dit opslag skal postes én gang, eller om det skal køre løbende og postes gentagne gange, hvilket er en meget brugbar feature, hvis du arbejder med organiske kampagner.

Ønsker du at tilføje f.eks. et link i kommentaren til et opslag, kan du planlægge kommentaren sammen med dit opslag – både med udgivelse samme tid som opslaget eller som senere udgivelse.

Autosignatur, skrifttyper og emojies på LinkedIn

Du kan fremhæve pointer eller detaljer i dine tekster ved at ændre skrifttypen til både fed og kursiv (med undtagelse af æ, ø og å) og slipper derved for at kopiere tekster ind og ud af Lingojam.

Du kan tilføje autosignatur til dine opslag – fuldstændig som ved e-mails, hvilket er en god mulighed for call-to-action.

Der er direkte adgang til emojies og GIF’s. Og du kan få vist forhåndsvisninger af dine opslag både som visning på PC og telefon.

Alt dette er blot nogle af Publers mange integrationer.

Mangler i Publer.io

Måske fornemmer du vores begejstring over Publer – og manglerne er derfor heller ikke mange. Værd at nævne er dog, at det endnu ikke er muligt at tagge personlige profiler i planlagte opslag.

Varetager man profiler, hvis månedlige antal post overstiger 10 stk. er det dertil værd at overveje en betalt udgave af Publer, da gratisversionen har begrænsninger på antallet af post. De betalte versioner ligger i et beskedent prisleje fra $10-20 pr. mnd.

2. SocialPilot.co

SocialPilot tilbyder 14 dages gratis prøveperiode, hvorefter det er en betalt service. Tillader budgettet at bruge penge på planlægningsværktøjer, så anbefaler vi SocialPilot, da det er et effektivt værktøj til planlægning af opslag på sociale medier.

SocialPilot har en masse gode funktioner og integrationer, som vi ikke ser ved de andre planlægningssoftware. SocialPilot er brugervenligt, både hvad angår oprettelse af profil og opsætning af kanaler samt planlægning af indhold.

Planlæg dine LinkedIn opslag med SocialPilot.co

De bedste funktioner i SocialPilot.co

SocialPilot har blandt andet integreret Canva – som gør det nemt at redigere billeder eller lave grafisk indhold til sociale medier. Integrationen gør det muligt at designe grafiske content, samtidig med du planlægger det opslag, hvor det skal bruges.

Kalenderfunktionen er et brugbart redskab, som giver det samlede overblik over dine planlagte opslag. Med denne funktion kan du nemt planlægge dit indhold på tværs af sociale medier, og sikre dig at indholdet er strategisk spredt.

Har din tilkoblede LinkedIn profil over 300 følgere, kan du endda segmentere målgruppen for organiske opslag – gratis!

Er I flere til at varetage sociale medier, kan man ligeledes oprette teams, og opdele opgaven blandt flere forskellige ansvarlige f.eks. tekstforfatter og grafiker.

Mangler i SocialPilot.co

Der vises ikke en forhåndsvisning, når du planlægger et opslag. Derfor kan der forekomme problemer med linjeafstand og afsnit, når opslaget faktisk postes.

Det er i skrivende stund ikke muligt at benytte analytics-funktionen på private profiler – hvilket er en skam, da mange netop bruger private profiler som en markedsføringskanal.

I skrivende stund er det heller ikke muligt at tagge private profiler i planlagte opslag på SocialPilot.

3. Hootsuite.com

Planlæg dine LinkedIn opslag med Hootsuite. Hootsuite findes både som en gratisversion og som en betalingsudgave med forskellige månedlige abonnementer fra €39-599 pr. mnd.

Gratisversionen fungerer ganske fint til privatpersoner, små virksomheder eller SoMe managers, som har et begrænset behov for at tilkoble virksomhedssider (op til 3).

Planlæg dine LinkedIn opslag med Hootesuite

De bedste funktioner i Hootsuite.com

Oversigten over dine opslag – eller ’boardet’ som Hootsuite selv kalder det – viser både nyligt postede opslag, samt planlagte opslag. Du kan altså nemt holde øje med performance på de allerede postede opslag og have dette in mente, mens du planlægger dine fremtidige opslag.

Ønsker du at blive klogere på, hvilke LinkedIn opslag, der performer bedst kan du læse vores LinkedIn rapport for 2021.

Se rapporten her: LinkedIn rapport 2021

I Hootsuite bliver du vist en forhåndsvisning af dine opslag, mens du planlægger dem. Derved sikrer du dig, at der er styr på linjeafstand og afsnit m.m., inden du poster dine opslag.

I Hootsuite findes der også en kalenderfunktion, som giver dig et overskueligt overblik over dine planlagte post, samt gør det nemt at skabe et strategisk flow i dine opslag på tværs af dine tilkoblede sociale medier.

Mangler i Hootsuite.com

Er man ansvarlig for en større kundeportefølje, og derfor flere virksomhedsprofiler, er gratisudgaven ikke nok. Man bør da overveje den betalte version.

Planlægning sker i engelsk tid med AM/PM – hvilket krævet lidt tilvænning.

Heller ikke i Hootsuite er det muligt at tagge privatpersoner i opslag. Dette skal derfor gøres manuelt over LinkedIn.

BONUS: Få fuldt overblik over årets markedsføringsaktiviteter

Med Plandisc kan du få et nemt overblik over, hvornår emner, højtider og andet relevant skal italesættes og kommunikeres.

Du kan læse mere om Plandisc her. 

Planlæg dine LinkedIn opslag

Få hjælp til at eksekvere din LinkedIn strategi

Der findes et hav af planlægningsværktøjer derude. Ovenstående er blot vores bud på de tre bedste. Er du interesseret i yderligere planlægningsværktøjer, kan du undersøge hhv.

Ønsker du hjælp eller inspiration til markedsføring på LinkedIn? Så tøv ikke med at kontakte os. Hos Kjærup Kommunikation hjælper vi dagligt både virksomheder og private med organisk indhold og annoncering på LinkedIn.

Kontakt os via vores chat, send os en mail eller besøg vores sociale medier.

Se vores ​LinkedIn​, vores ​Facebook​, eller vores ​Instagram​.

Kjærup Kommunikation