LinkedIn plan

LinkedIn plan

Er du klar til endnu et vers i den lange sang om LinkedIn? Hvis du ikke er, må du gerne hoppe fra, men vi advarer dig. Du går glip af guldkorn. Som virksomhed er LinkedIn en oplagt afsætningskanal, hvis du sælger B2B. Især personlig branding er ideel til social selling.

LinkedIn kan skabe salg

Ved Kjærup Kommunikation er vi klar over, at personlig branding på LinkedIn er en strategi, der kræver tålmodighed og vedholdenhed. Det er højest usandsynligt, at du får et salg på det første opslag, du poster på LinkedIn, men muligheden er der. Og det er den mulighed, du skal blive ved med at søge.

Opsøg muligheden ved at være vedholdene i din aktivitet på LinkedIn.

Markedsføring på LinkedIn – læg en plan

Hvis du endelig skal give dig i kast med personlig branding og social selling på LinkedIn, er den en super god idé at have en plan over, hvad og hvornår du skal poste indlæg.

Uanset hvad dit mål er, og hvor hårdt du satser på at sælge via LinkedIn, kan du forberede og planlægge dine LinkedIn indlæg. På den måde sørger du for at være vedholdene og opsøger muligheden for salg.

En god tommelfingerregel, hvis du er ny i gamet på LinkedIn, er at planlægge 1 opslag om ugen. Der er forholdsvis god levetid på organiske indlæg på det professionelle sociale netværk, men går der for længe mellem din aktivitet, kan du nemt ryge i glemmebogen. Derfor må du gerne poste hyppigere.

Husk, at det handler om synlighed og om at være top-of-mind med værdiskabende content. Det snakkede Nanna Sondrup om d. 7. december.

Markedsføringsplan til LinkedIn

Før vi påbegynder et samarbejde med en kunde, klarlægger vi målet med kundens LinkedIn aktivitet. Ud fra dette mål fastsætter vi hyppigheden af indlæg, hvorefter samarbejdet startes, planen lægges, og indholdet udformes. Du kan blive inspireret til at lave din egen LinkedIn plan ud fra disse steps:

  1. Sæt dine mål med din markedsføring på LinkedIn
  2. Lav en skabelon for 1 år i din kalender, Excel, Word eller Plandisc
  3. Inddel skabelonen i måneder, uger og dage
  4. Fastsæt temaer og emner ift. dine fokusområder og tidspunkter
  5. Begynd at lave indhold til dine indlæg
  6. Afsæt 1 dag om måneden til at lave indhold frem i tid
  7. Mål og analyser på effekten af dine indlæg
  8. Justér dit indhold løbende ud fra dine resultater

I første omgang kan det lyde nemmere, end det måske er. Men hvis du følger disse otte steps, har du et godt udgangspunkt til din egen LinkedIn plan. Dermed er det nemmere at komme i gang med at blive mere synlig og sælge gennem LinkedIn.

Du bliver nemlig top-of-mind i dit netværk, og kan derfor benytte dig af social selling.

Læg din plan for LinkedIn indlæg i dag

Til sidst, en lille opfordring at slutte indlægget af med. Kom i gang i dag. Det betaler sig ikke at udsætte din planlægning til i morgen. Hos Kjærup Kommunikation hjælper vi dig godt i gang med LinkedIn. Vi kan bl.a.  hjælpe dig med at udtænke din strategi og lave dit indhold for dig og din virksomhed.

Kjærup Kommunikation er et marketing bureau i Aalborg med speciale i professionel tekstforfatning, content og annoncering til sociale medier, samt rådgivning i marketing.