God markedsføring indeholder

Markedsføring

Marketing er mange ting. Det består blandt andet af indhold, platform og analyse af data. Men det består også af mange andre faktorer. Kjærup Kommunikation sætter i dette indlæg et fokus på, hvad man skal tage høje for, når man markedsfører sig som virksomhed.

5 elementer i god markedsføring

Vi har udpenslet 5 elementer, som er værd at medtænke hver gang, du markedsfører din virksomhed.

1. Årsagen til markedsføringen

Du skal som virksomhed overveje, hvorfor du ønsker at markedsføre dig. Vi har at gøre med en anledning til at kommunikere. Det betyder, at du skal gøre op med dig selv, om du ønsker at italesætte din virksomheds værdier, et nyt produkt, en medarbejder eller en nyhed af en art.

Der kan være mange grunde til, at du ønsker at markedsføre dig, men sørg for, at årsagen er klar og tydelig. Når du har fundet årsagen, er det vigtigt at kunne påvirke modtageren på den rette måde.

2. Formålet med din markedsføring

Der er altid et formål, når vi mennesker kommunikerer. Sætter man dette i forhold til virksomheder, som også består af mennesker, ja så kan formålet med markedsføring være at øge kendskabsgraden, påvirke modtagers opfattelse af virksomhed eller afsætte et produkt.

Selvfølgelig er der også andre formål med markedsføring, disse er blot nogle af dem.

Sørg for at have et klart formål med din markedsføring.

3. Modtagerne af markedsføring

Som så mange eksperter taler om, er det vigtigt at tage højde for din målgruppe, når du markedsfører dig. Og Kjærup Kommunikation er enige.

Som virksomhed kan du have én eller flere målgrupper, som du skal tage højde for. Det er vigtigt, at modtagerne forstår det sprog, du taler, skriver eller kommunikerer på anden vis.

Uanset hvad dit formål er med din markedsføring, er det altid en god idé at ramme de modtagere, som kaldes for forandringsagenterne. Ved at ramme disse personer, rammer du dem, der rent faktisk er tilbøjelige til at ændre deres adfærd ud fra det budskab, du kommunikerer ud.

4. Virksomhed som afsender af markedsføring

Når markedsføring går galt, kan det skyldes, at afsenderen virker utroværdig, upålidelig eller uvidende. Derfor er det vigtigt, at man vurderer sin egen rolle som virksomhed, når man markedsfører sig. Dét, du markedsfører dig på, falder nemlig tilbage på din virksomhed.

Vurdér derfor, hvordan din position er i forhold til dine modtagere. Tænk på, om du fremstår troværdig, magtfuld, nytænkende, gammeldags eller andet. Du kan selvfølgelig have forskellige positioner i forhold til hvilken målgruppe, du markedsfører dig til.

Læs mere om, hvordan du skriver gode online tekster ved at klikke her.

5. Omstændighederne for markedsføringen

Tænk på de omkringlæggende faktorer, der spiller ind, når du markedsfører din virksomhed. Der er adskillige faktorer at tage højde for, men vi tænker især på dem, der ikke er nævnt i de øvrige fire punkter.

Tag højde for indholdet i markedsføringen; bruger du tekst, video eller billede?

Tænk over, hvordan indholdet markedsføres; opslag/indlæg, pressemeddelelse eller annonce?

Overvej mediet; markedsfører du på Facebook, LinkedIn, Instagram, Google eller tv?

Tænk ’tid’, når du markedsfører dig; hvornår skal det udsendes? hvor lang taletid har jeg?

Hvis du blev inspireret af dette blogindlæg, kan du også læse blogindlægget om markedsføringstrends i 2021.

Brug disse steps og glædelig jul

Vi håber, at disse 5 elementer kan hjælpe dig til at forstå, hvad du skal tænke over, når du markedsfører din virksomhed. Du er velkommen til at kontakte Kjærup Kommunikation, hvis du vil vide mere. Her får du hjælp af professionel tekstforfattere, indhold og annoncering på sociale medier samt rådgivning til marketing.

Til sidst vil vi gerne sige pænt og formelt ’tak’, fordi du har læst med i denne julekalender. Forhåbentlig har vi inspireret, underholdt og undervist dig i, hvordan du kan markedsføre din virksomhed.

Glædelig jul fra Kjærup Kommunikation. Dit marketing bureau i Aalborg.

Kjærup Kommunikation