Planlæg dit indhold til LinkedIn

Planlæg dit indhold til din LinkedIn Profil

Sådan sørger du for, at du hele tiden har indhold klar til din LinkedIn profil.

Vi giver dig her en liste over, hvordan du hurtigt og nemt kan lave din egen indholdsplan til LinkedIn.

 

Post indlæg fra din personlige LinkedIn profil

Personlig branding på LinkedIn er en kontinuerlig proces.

Det kræver vedholdenhed, aktivitet og ikke mindst god planlægning.

Der findes utrolig mange metoder til at lave en contentplan, men ofte kan det være en fordel at lave planen selv.

LinkedIn profil og personlig branding

Og hvorfor kan det så det?

Fordi så har du selv hænderne i maskineriet, og ved hvordan planen fungerer.

OBS: Læs mere om personlig branding i dette blogindlæg.

 

 

Sådan laver du din plan

En indholdsplan til LinkedIn hjælper dig med at holde overblik over kommende aktiviteter, dato for udgivelse, samt hvad du skal have udarbejdet af indhold.

1. Sæt dit mål for dine LinkedIn indlæg

Start med det vigtigste! Hvorfor vil du brande dig selv? Hvorfor vil du lave indlæg på LinkedIn?

  • Måske vil du skabe awareness om din virksomhed.
  • Måske vil du mestre social selling.
  • Måske vil du rekruttere de skarpeste medarbejdere?

Gør op med dig selv, hvorfor du laver indhold til LinkedIn. Når du har styr på hvorfor, du laver indhold til LinkedIn, bliver det nemmere at lave planen.

Læs mere om “LinkedIn, hvorfor?” her.

2. Lav en visuel plan

Visuel plan LinkedIn Indhold

Når du skal visualisere din plan, skal du bruge et værktøj, du er bekendt med og tryg ved at bruge.

Det kan fx være:

  • Excel
  • Plandisc
  • Word

Generelt findes der mange værktøjer, som du kan arbejde aktivt med.

Det vigtigste er, at du finder et værktøj, som du finder overskuelig og til at gå til.

3. Inddel planen i tid

ur til udgivelse 2

Gør din plan overskuelig.

Start med at inddele den i tid;

  • Måneder
  • Uger
  • Dage
  • Tidspunkter for udgivelse

Så ved du præcis, hvad du skal have lavet, og hvornår du skal udgive dit indhold.

4. Inddel planen i temaer

Temaer i plan

For at inddele din plan i temaer, er det en rigtig god idé at vende tilbage til dit mål.

Ud fra dit mål skal du gøre op med dig selv, hvilke temaer du vil fokusere på i en tidsbestemt periode.

Vil du skabe awareness omkring din virksomhed, er det fx en god idé at have din virksomheds ydelse/produkt som tema.

Når temaet er på plads, kan du kreere indhold, der skaber værdi for dit netværk.

5. Lav dit indhold til LinkedIn, før det udgives

Lav dit indhold

Dette step ligger måske lige til højrebenet, men det sparer dig mange ressourcer.

Afsæt tid – en hel eller halv dag – til at producere og planlægge dit fremtidige indhold.

Ikke nok med at du sparer tid, så er dit indhold som regel også mere gennemtænkt.

Læs også: Kan man planlægge opslag på LinkedIn? 

6. Gør plads til spontane opslag

Hovsa, jamen hvordan kan man planlægge spontane opslag?

Det kan man sådan set heller ikke, men du kan give dig selv frirum i din contentkalender, så du har plads til spontane opslag, der bare MÅ udgives.

Inden du udgiver det spontane opslag, overvej da, om det skaber værdi for dit netværk på LinkedIn.

7. Brug planen aktivt

Brug planen aktivt

Har du først brugt tid på at lave en plan for dine indlæg til LinkedIn, er det en skam, hvis du ikke følger den.

Hav din plan synlig – print den ud, åbn den hver dag, synkroniser den med din kalender – så længe du husker at følge den.

8. Analyser dit indhold løbende

Dine LinkedIn indlæg skal skabe værdi for dit netværk, men også for dit personlige brand – og dermed din virksomhed.

Du kan fx analysere på følgende parametre;

  • Rækkevidde
  • Kommentarer
  • Henvendelser
  • Trafik til hjemmeside

9. Lav justeringer ud fra dine resultater

Juster dit indhold

Din analyse af dine opslag giver mulighed for at tilrette indholdet til fremtidige opslag.

Skal du fokusere mere på video?

Eller opnår du de bedste resultater, i forhold til dine mål, ved at lave rene tekstindlæg på LinkedIn?

Lav også justeringer ud fra, om dit netværk er mest interesseret i at se cases, få gode råd eller høre om din virksomheds rejse.

Husk – variation keeps the stimulation.

Start i dag!

Det kan ikke siges nok, fordi det er sådan landet ligger med LinkedIn indlæg.

Start med at poste i dag! Selvom du ikke har en færdig indholdsplan, kan du godt tyvstarte med at poste.

Når du har udarbejdet din plan, bliver processen blot nemmere, og så er du tættere på at opnå dine mål.

Lad os hjælpe

Kjærup Kommunikation

Er du helt lost i planlægning af dine LinkedIn indlæg, så lad os hjælpe dig!

Kontakt os lige her, og lad os snakke om dine muligheder på LinkedIn.

 

Skrevet af Aske Kjærup Pedersen.

Kjærup Kommunikation