LinkedIn er det mest populære sociale medie i Danmark, når vi taler om et socialt medie, der ikke handler om brugernes fritid og personlige liv. Det sociale medie har over de seneste år vækstet i antallet af brugere verden over, og Danmark er ingen undtagelse. LinkedIn bruges af virksomheder af flere forskellige årsager:
- Content Marketing
- Salg
- Rekruttering
- HR
- Employer Branding
Derfor er det essentielt, at din virksomhed er til stede på LinkedIn med en virksomhedsprofil (også kaldet virksomhedsside) – både med henblik på at sælge varer og services, samt at rekruttere nye medarbejdere.
Derfor skal du have en virksomhedsprofil på LinkedIn
Når du surfer rundt i LinkedIn’s newsfeed, falder du over en masse spændende opslag og en masse spændende profiler. Din nysgerrighed pirres, og du beslutter dig derfor for at besøge en af de spændende profiler.
Lad os bare sige, at du er faldet over en interessant profil, der tilhører en direktør. Nu surfer du rundt på direktørens side, du læser lidt om vedkommende, kigger på de seneste aktiviteter, og nu scroller du dig ned til området, der hedder ’erfaring’.
Her ser du, at vedkommende er direktør for firma ”x”, men der er ikke noget logo ud for firma ”x”. Hmm besynderligt… gad vide om virksomheden findes? Er vedkommende overhovedet direktør?
Ønsker du at vide mere om hvorfor netop LinkedIn? Så kan du læse mere lige her.
Findes din virksomhed overhovedet, hvis den ikke er på LinkedIn?
Det sender et utroligt godt førstehåndsindtryk, at din virksomhed er synlig med en profil på LinkedIn. I nutidens verden fungerer det nærmest som en verificering af dens eksistens.
Med andre ord er en virksomhedsside på LinkedIn næsten lige så meget værd som en hjemmeside og en bruger på Google My Business. I hvert fald i form af et digitalt troværdighedsbevis.
Skal min virksomhed have en virksomhedsside på LinkedIn, selvom vi ikke bruger LinkedIn?
Det korte svar til den lidt lange overskrift er ”ja”. Din virksomhed får flere fordele ud af at være på LinkedIn. Udover den åbenlyse verificering, som din virksomhed får på LinkedIn, så opstår der endnu en afsætningskanal og rekrutteringsportal for din virksomhed.
For at komme med et lidt længere svar på den lidt lange overskrift, så skal din virksomhed og dens medarbejdere i gang med at bruge LinkedIn. Uanset størrelse af virksomhed, har du et ekstra sted at blive fundet, og dermed en ekstra afsætningskanal.
Driver du en stor virksomhed, kan LinkedIn også bruges til at dele vigtige informationer med medarbejdere.
LinkedIn strategi for virksomhedsside
Når du endelig har fået godt gang i din virksomhedsprofil på LinkedIn, er det bare med at poste løs. Giv den gas! Hold dig ikke tilbage. Skyd i øst og vest.
Ej, du skal selvfølgelig tænke strategisk, når du deler indlæg på LinkedIn. Ingen bryder sig om at blive spammet.
Selvom virksomhedssiderne på LinkedIn har en lavere organisk rækkevidde end personlige profiler, så er der rig mulighed for at dele nyheder, fremvise cases, dele ud af gode råd og afsætte produkter.
Du kan blive inspireret af vores blogindlæg om spændende indhold på LinkedIn lige her.
Brand din virksomhed på LinkedIn – uden at bruge din virksomhedsprofil
Er du i besiddelse af titlen som ejer, sælger, konsulent eller en anden yderst fornem titel, så kan du brande din virksomhed/arbejdsgiver gennem din personlige LinkedIn profil.
Her tænker vi især på, at du kan opbygge et stærkt personligt brand, som kan hjælpe med stor eksponering for virksomheden, du arbejder i.
Grunden til at du skal opbygge et stærkt personligt brand er social selling, som er priceless (også virtuelt), og du vinder dermed på den lange bane. Dette kræver, at du investerer tid i opbygningen af dit personlige brand på LinkedIn.
Du kan blive inspireret af vores tidligere blogindlæg, der handler om personlig branding og det at ligge en plan for LinkedIn indlæg lige her.
Flere gode råd til LinkedIn er på vej…
Du er velkommen til at tage en rundtur i vores blog, hvor vi deler ud af gode råd og tips til LinkedIn, Facebook, tekstforfatning og meget, meget mere. Læs flere lækre ting fra bloggen lige her.
LinkedIn for virksomheder – Kjærup Kommunikation
Kan du ikke vente med at høre mere om, hvordan din virksomhed kan gøre gavn af LinkedIn, så hiv fat i os. Vi sidder klar til at rådgive, og vi giver gerne et skarpt og konkret bud på, hvordan du kan styrke din virksomhed på det sociale medie.
Kontakt os lige her.
Se vores LinkedIn, vores Facebook, eller vores Instagram.
Skrevet af Aske Kjærup Pedersen.