Facebook og virksomheder

virksomhedsside Facebook

Hvis du driver en mindre virksomhed, eller interesserer dig for, hvordan du kan nyde godt af gratis opslag på Facebook, så læs med her. Hos Kjærup Kommunikation har vi hjulpet flere virksomheder, herunder også mindre virksomheder, med at markedsføre sig gratis på Facebook.

Home Støvring (se billedet) er et skoleeksempel på, hvordan man kan nyde godt af organiske opslag på Facebook.

Kjærup Kommunikations erfaring med Facebook

Til trods for at flere eksperter siger, at de organiske opslag på Facebook er døde, har vi oplevet det modsatte. Nystartede virksomheder har det med at nyde godt af organiske, og dermed gratis, opslag, når de starter forretningen op.

Vores erfaring er, at du kan ride på bølgen i godt og vel 1 år, alt efter hvilken branche, som du gør dig i. Derefter skal du begynde at afsætte et budget til annoncering på Facebook. Her skal det dog siges, at det selvfølgelig afhænger af din branche, din virksomhed og ikke mindst din målsætning!

Er din virksomhed på Facebook, eller er du interesseret i Facebook annoncering? Læs blogindlægget her.

Tips til organiske Facebook opslag

Forhåbentlig kan du bruge disse råd til, hvordan du kan nyde godt af Facebooks organiske opslag. Og det er uanset, om du er nystartet eller ej, fordi som vi har snakket om tidligere, er Facebook aktivitet altid vigtig.

1. Start din Facebook virksomhedsside op

Facebook er en rigtig god platform at bruge til markedsføring, fordi der er så mange brugere. Målgruppen er meget bred, da både familie, venner, kunder, samarbejdspartnere, kunder og potentielle kunder kan følge med.

Hvis man opretter en Facebook virksomhedsside, kan man give et godt indblik i virksomheden. Det handler om at opbygge en god kvalitativ følgerskare.

Du kan også læse om virksomhedssider på LinkedIn ved blot at klikke her.

2. Skriv fængende tekster

Sørg for at skrive gode tekster. Du skal tænke over, hvem det er, du henvender dig til, og tale til dem med dit budskab.

Sørg for at skrive levende, da det fastholder læserne og øger muligheden for interaktion. Det gør ikke noget at fange det lidt kækt an, de fleste vil gerne underholdes lidt på Facebook. Kniber det med ordene, søg hjælp hos en professionel tekstforfatter.

3. Lav spændende indhold

Når du har besluttet dig for at bruge din Facebook side, som en del af din markedsføring, er det vigtigt, at du laver spændende indhold. Tænk lidt ud af boksen, og lav noget indhold, der får omtale.

Du kan lave indhold, der har fokus på milepæle, nyheder, medarbejdere, produkter og meget mere. Video er også en rigtig god måde at fastholde dine følgere på. Husk at benytte undertekster, da mange ser video uden lyd på.

4. Tag følgerne med på din rejse

Når du har startet din virksomhedsside op, er det vigtigt, at du får omtale. I starten kan du altid fortælle flere historier, om hvordan det går, og hvordan virksomheden flytter sig.

Sørg for at tage dine følgere med på virksomhedens udviklingsrejse, så de føler, at I er sammen om det.

Det styrker relationen til virksomheden, og det kan hjælpe til, at folk køber det produkt eller den service, du tilbyder.

5. Del din virksomheds opslag fra din private Facebook profil

For at få størst rækkevidde på dine Facebook opslag, skal du sørge for at dele opslagene fra din private profil. På den måde sikrer du, at det organiske flow rækker længere, og at dit opslag får mest mulig opmærksomhed.

Dette gælder også i forhold til kvaliteten, da rækkevidde ikke er alt.

6. Allier dig med et netværk af privatpersoner, der deler din virksomheds opslag

I forlængelse af tip nr. 5, er det en rigtig god idé at alliere sig med privatpersoner, der kan dele virksomhedens opslag. På den måde sikrer du dig en længere rækkevidde på opslag, og det er jo det, man gerne vil have, uden at betale for det.

Du kan alliere dig med familie og venner, som du ved, der gerne vil give dig omtale.

7. Analysér på rækkevidde, interaktioner og henvendelser

Når du er administrator på en Facebook virksomhedsside, kan du indsamle værdifulde data fra dine følgere og potentielle kunder. Dette gør du via ’indblik’ på din Facebook virksomhedsside.

Facebook tracker dine opslag således, at du kan holde styr på alle interaktioner, og derudfra finde ud af, hvad der fungerer godt.

Med ’indblik’ får du et værktøj til, hvordan du kan skræddersy din markedsføring på Facebook bedst muligt.

Hvis du blev inspireret af dette blogindlæg, kan du også læse blogindlægget: “God markedsføring indeholder”.

Har du startet din virksomhedsside op på Facebook?

Vi håber, at vi har kunne give dig et par tips til at markedsføre din virksomhed via organiske opslag på Facebook. Kjærup Kommunikation er selvfølgelig klar med rådgivning, hvis du finder det besværligt, tidskrævende eller mangler de rette kompetencer.

Vi er et marketing bureau i Aalborg, som tilbyder professionel tekstforfatning, content og annoncering på sociale medier, samt rådgivning til marketing.

Kjærup Kommunikation